www.tekno-vilmer.dk    Velkommen og god fornøjelse Ole Andreasen    E-mail: info@tekno-vilmer.dk      
<<< Til forsiden




..Fiat Tipo ........

Den amerikanske Hudson, med en 6 cyl. Motor på 18,1 HK og udstyret med luftringe havde en vægt på 1350 kg. Prisen var 12.000 kr. Hudsonvognen blev sammen med Fiat Tipo 519 S klassificeret som personvogn( stor) Og blev i de næste 12 år Hærens standardvogn i denne klasse. Den svenske Scania-Vabis blev i de kommende år, det foretrukne mærke som lastvogn (tung) HtK 141 blev en Nimbus motorcykel fra det danske firma Fisker & Nielsen. Nimbus blev efterfølgende det mærke, der i 40 år skulle komme til at dominere motorcykel anskaffelserne i konkurrence med en række udenlandske maskiner bla. Indian og Harley Davidson.

........Scania-Vabis

I 1921 anskaffedes 2 lastvogne, 5 personvogne og 2 motorcykler. Årene 1908 -1921 kan betegnes ,som en lang forsøgsperiode, præget af afprøvninger af automobilet ,som trækkraft og til løsning af transportopgaver. 1922 blev et skelsættende år. Med Hærloven af 1922 indførtes for første gang motoriserede afdelinger i den danske hær, idet loven bestemte, at Hærens tunge Artilleri skulle motoriseres. Med denne beslutning kom der for alvor gang i udviklingen. Køretøjsparken vokser og Hærens Tekniske Korps forsøger, at lægge sig fast på et antal typer af person- og lastvogne i erkendelse af standardiseringens fordele for forsynings- og vedligeholdelses-tjenesten.

..Chevrolet.........

Anskaffelserne blev i perioden 1922-1939, trods optræden af en række forskellige mærker, dog præget af enkelt typer. Frem til 1932 var det for personvogn (stor) vedkommende Hudson og Fiat Tipo og enkelte Austin personvogne.Mellem klassen, der var 4-5 personers, vogne, åben eller lukkede ,blev de dominerende typer Ford og Chevrolet. I personvogns klassen (lille), der var 2 personers, blev det Ford og Chevrolet og enkelte Fiat vogne og endelig var der Babycars: 2-4 personers vogne, hvor næsten alle var af typen Morris. I 1933 udgjorde personvognsparken 92 køretøjer, heraf 29 Chevrolet og 28 Ford.

Chevrolet Feltambulance

På lastvognsiden opdeltes i to kategorier: lette og tunge. Lette lastbiler var fra ½ - 2½ tons og fra 1922 dækkede Ford og Chevrolet over 90% af alle anskaffelser og fra begyndelsen af 30erne blev Ford det dominerende mærke. Lastvogn tung: blev domineret af Scania Vabis og den dansk vogn Triangel i 20erne. Fra 1930 blev der kun anskaffet Triangel. I 1933 udgjorde lastvognsparken 202 køretøjer, fordelt på 136 lette lastvogne (heraf 48 Chevrolet og 75 Ford) og 66 tunge lastvogne (heraf 10 Scania Vabis og 53 Triangel)

..Gideon...........

De første militære forsøg iværksattes i 1917, Danmarks første panservogn blev skænket til Akademisk Skyttekorps af delingsfører Erik Jørgen-Jensen den 5. september 1917, forud for korpsets stortur-øvelse med Kornetskolen 3.-4. oktober. Her vakte vognen megen opstigt ,men viste sig aldeles uanvendelig i terrænet og meget vanskelig, at manøverere selv på vejen. Omkring vognen oprettedes en Panservognsafdeling på 3 mand (den ædle giver legede selv chauffør under dæknavnet Ohio), men afdelingen blev ikke gammel. Under en rytterøvelse i august 1920, brød vognen uigenkaldeligt sammen, den nægtede at lade sig standse og måtte derfor bremses gennem en konfrontation med et hønsehus- og korpset havde ikke råd til reparation. Vognen blev dog først ophugget i 1923 efter, at havde tilbragt sit otium i en garage på Amager. Vognen, med HtK 46, var en 4 personers (4.cyl sideventilet. 2,2 liter) Hotchkiss M 1909. Inspireret af Skyttekorpsets forsøg lod Hærens Tekniske Korps i 1917 en Gideon lastbil (HtK 114) som netop var anskaffet, udruste som atrap panservogn med en tysk/fransk-præget trækonstruktion på ladet. Fra denne konstruktion kunne man beskyde fjenden med et par rekylgeværer ”Pansringen” omfattede det øverste af førerhuset samt ladet, havde skrå sider og tilspidset bagende. Øverst var anbragt et cylinderformet tårn med 3 skyde/udkiksspalter. ”Atrappanservognen" deltog sammen med ovennævnt vogn fra Skyttekorpset i en række øvelser i vinteren 1917 / 1918 og disse var så inspirerende, at overkommandoen den 4 februar 1918 sendte Krisministeriet en fortrolig skrivelse, hvori man på det varmeste anbefalede forsatte forsøg. Til disse ønskedes midler til indkøb af en ny lastautomobil, samt panserkarosseri snarest muligt. Krigsminister P. Munchs svar indløb 4 dage senere i form af et afslag.

..Citroén-Kegresse

I 1923 afholdtes forsøg med et” larvefodsautomobil” af typen Citroén- Kregresse. Dette franske køretøj, der var et halvbæltekøretøj, gennemførte i sommeren 1923 en større tur gennem Danmark. I januar 1924 gennemførtes særlige terræn- og bakkeprøver i sneen ved Jyderup. Trods sine kun 10 HK klarede vognen sig godt og resultatet af prøverne blev, at man købte yderligere 2 vogne. De tre vogne ombyttedes dog i 1932 med en nyproduceret Citroen-Kegresse på 18 HK.

....Triangel- Kornbeck

I samarbejde med Citroén lod Hærens Tekniske Korps i 1924 en Triangel lastbil udrust med et Kegresse- drev. Den dansk Triangel lastbil, var en 2 tons vogn med en 4 cyl. Motor på 16 HK. Efter en række forsøg blev yderligere 2 stk. Triangel lastbiler udrustet med dette drev. Man bestilte hos Triangel en kraftigere vogn (3 tons, 4 cyl. Med en motor på 21 HK) som i 1925 blev udstyret med dette drev. 1925- 1927 gennemførtes en række forsøg med de to typer.Ingeniør E.R.Kornbech fra Hærens Tekniske Korps fremstillede efter et par års arbejde i stutningen af 20erne et forenklet Kegresse drev. Kornbecks boggiesystem havde 3 massive vejhjul, hvor det franske system havde 4 letvægtsruller. Kornbecks system viste sig hurtigt, bedre end det franske system og blev fremover monteret på et antal Triangel vogne. Disse Artilleritraktorer var i tjeneste til 1942.

..Fiat M 3000B

Med våbenstilstande i november 1918 var de fleste af Hærens Tekniske Korpses forsøgs- og rejseaktiviteter blevet indstillet, og i de nærmest følgende år, havde korpset af økonomiske grunde, stort set koncentreret sig om den normale materiel vedligeholdelse. Fra 1925 udfoldede Hærens Tekniske Korps imidlertid atter stor rejseaktivitet til en række lande for, at studere tidssvarende krigsmateriel, af mulig interesse for den danske hær. Nedslidning og forældelse af beholdningerne, krævede en sådan virksomhed. I 1926 var der officerer fra Hærens Tekniske Korps udsendt til bla. England og Italien for at studere terrængående køretøjer, herunder traktorer og panser, og det var efter afslutningen af opholdet i Italien medio oktober, at oberst Rye og ingeniør F. Schmitto fra Hærens Tekniske Korps forslog Danmark´s første kampvogn, indkøbt i et eksemplar til forsøg.Vognen var en Fiat M 3000 B en forbedret udgave af den berømte franske Renault FT- model fra 1. verdenskrig, og Hærens Tekniske Korps fandt det netop væsentligt, at man lod anskaffe en moderne vogn, da hovedanvendelsen skulle være så realistisk som muligt, at kunne demonstrere panser og panserbekæmpelse for den danske hærs mandskab. Prisen for denne kampvogn var 30.500,- kr., men firmaet i Torino var ikke meget for kun, at sælge 1 eksemplar. Den 18. april 1928 kunne ingeniør Kornbeck så rejse til Italien for at få den nødvendige tekniske indføring, og 2 mdr. senere ankom kampvognen så endelig til København, hvor Hærens Tekniske Korps straks gik i gang med at indbygge 2 stk. Madsen maskingeværer til erstatning for den italienske bestykning. Fiat 3000 B forblev i tjeneste indtil 1932.

......FP 1-3 (3).

30-ernes forsøgsrække startede formelt den 31. juli 1930, da Hærens Tekniske Korps ved skrivelse forespurgte Krigsministeriet, om panserautomobiler var noget, man burde interessere sig for. Svaret var bekræftende og indeholdt en tilladelse til allerede i det kommende år, at indlede forsøg, og den 26. august 1930 bemyndiges Hæren Tekniske Korps yderligere til, at fremskaffe 2 panserautomobiler til de påtænkte forsøg. Generalstaben var ligeledes for ideen og foreslog Hærens Tekniske Korps at interessere sig for amerikaneren John Christie´s vogne, om end man erkendte, at anskaffelsen af sådanne køretøjer lå udenfor vores økonomiske rækkevidde. Hærens Tekniske Korps søgte nu på en række studierejser, tildels fortrolige oplysninger om udenlandske køretøjer og tilstiller i begyndelsen af 1931 Generalkommandoen en oversigt over 7 vogne, der kunne komme på tale- specielt fremhævede man den britiske Carden-Loyd VI Light Tank og den franske Cavalleri M 1928, af hvilke den sidstnævnte blev anbefalet. Af økonomiske grunde antog Generalstaben dog listens billigste forslag: Hjemmelavede panserautomobiler, bygget på basis af kommercielle Ford-lastvogne. Dette indebar bl.a. at fordringerne til bevæbningen måtte skrues betydeligt ned, således at man fremover satsede på den danske 20 mm maskinkanon som hovedbevæbning på panservognene. Chassisét var en Ford AA Lastbil med tvillinghjul, model 1932, som blev beklædt med jernplader- ikke panserstål, idet der jo var tale om forsøgsvogne, hvis udseende man skulle kunne ændre. Kanonen blev fastspændt i en U-bådsaffutage, som søartilleriet havde konstrueret. Vognen havde ikke radio, men det blev forsøgt, at medbringe brevduer, som det var skik ombord i visse udenlandske vogne. I årene 1933-34 blev vognen ændet til model 3 idet vogne blev monteret med tårn med luge foroven, 20 mm kanon og 1 maskingevær samt i øvrigt fast tag (vognes træbund blev dog aldrig udskifte).

..Carden-Loyd

Hovedattraktionen og nyskabelsen ved efterårsmanøvren i 1932 blev en britisk kampvogn af typen Vickers Armstrong Carden-Loyd Patrol Car Mk VI. Oberstløjtnant Andersen-Høyer fra Hærens Tekniske Korps havde under studierejse i 1929 fået tilsagn fra Vickers om lån/ demonstration af et eksemplar af firmaets lette kampvogn, og i november 1931 bekræftedes tilbudet til Hærens Tekniske Korps. De 200.- pund, som man nu forlangte for transport, leje mm, ville blive refunderet, hvis Danmark senere købte Vickers vogne. Krigsministeriet accepterede og satte et efterhånden betydeligt apparat i sving, herunder bla træning af besætning i den gamle Fiat M 3000 B der stod foran skrotning. Den 20 august 1932 midt under øvelse i Jylland ankom kampvognen endelig til landet. Vogne blev udstyret med nummer FP 4. Efter tilbageleveringen 6 uger senere kunne oberst Leschly blot konstatere, at FP 4 i terræn havde vist sig at være en ringere vogn end den ligeledes nyanskaffede Citroén- Kegresse, på landevej var den umulig at styre og burde ubetinget transporteres på en trailer eller lastvogn, og endelig havde adskillige mekaniske fejl vist sig hvoraf det værste var, at bælterne krængede af ,for et godt ord. Det eneste lyspunkt, Leschly så, var den billige anskaffelse 20.000 kr. og drift: 1 sæt bælter til 2.400 km = 500,- kr. Samlet driftsudgifter ca. 1,- kr. Pr. km. Trods de negative indtryk man havde høstet med FP 4 fandt man det ikke rimeligt, at fælde den endelige dom over typen efter kun 1½ måneds forceret øvelse, hvorfor Vickers-Armstrong fik ordre på at levere 2 stk højrestyrede Patrol-Cars uden bevæbning samt ”understilling” (trailere) til begge vogne. De 2 nye fabriksvogne ankom til Danmark den 7. august 1933, men i en fortvivlet mekanisk stand og til stor skuffelse for teknikere i en ganske anden version end prøvevognen. Det tangerede i uhyggelig grad til kontraktbrud.. Vickers måtte flere gange sende motorer mm til København for at rette fejl og mangler, specielt vejhjulssystemet, kølersystemet og udstødning. De 2 vogne blev døbt FP 4 og FP 5 (der har således været to FP 4 i dansk tjeneste, nemlig prøvevognen og en af disse).

..Tempo Geländewagen.

I takt med motoriseringen, hvor automobilet blev anvent til løsning af stadig flere opgaver, erkendte man manglen på et lettere terrængående køretøj til rekognosceringsopgaver og løsning afbegrænsede transportopgaver samt som trækkraft til mindre kanoner.
Efter en demonstration i 1936 af den tyske Tempo- Geländewagen besluttede ministeriet den 1. december 1936 at anskaffe ét køretøj til forsøg. Tempo- Geländewagen var et 4x4 køretøj (med træk på begge aksler) udstyret med 2 stk. 2 cyl. Totakts ILOMotore på 660 Cm/3, hver på 19 HK. Køretøjet kunne køre med enten den ene eller den anden eller begge motorer tilkoblet. Den første vogn blev anskaffet i december 1936 og i 1937 afholdes en række forsøg. Der var delte meninger om køretøjets anvendelighed og generalkommandoen fandt den ikke egnet til indførelse, hverken ved Rytteriet eller Artilleriet. Hærens Tekniske Korps deler dog ikke denne skepsis. Køretøjet ombygges og forbedres i Tyskland og anbefales derefter af Hærens Tekniske Korps. Ministeriet følger Hærens Tekniske Korps og 4 stk. anskaffes. Efter yderligere forsøg i 1938, tiltræder ministeriet anskaffelse af 24 stk til en pris á7.500 kr./ stk. Kun 20 stk når dog at blive leveret, idet de sidste vogne på grund af 2. verdenskrig ikke bliver leveret.

I februar 1933 besluttede Hærens Tekniske Korps ,at rette en henvendelse til det svenske firma Landsverk AB i Landskrona om køb af eet eksemplar af deres nye panservogn Landsverk 185, men i en dansk modificeret version. Vognen var klar til levering i december 1933 og var efter Hærens Tekniske Korps mening den kommende danske standard-landevejsvogn. Vognen var forsynet med et meget velfungerende kampvognstårn (L 60) med en 20 mm maskinkanon samt et hæk-gevær (bag-ud) samt et bov-gevær (fremad rettet) og den danske version var bygget over et Fordson chassis. Der var træk på alle 4 hjul, som i øvrigt havde halv-massive ringe der kunne forsynes med kæder. Hastigheden var opgivet til henholdsvis 100 og 80 km/t. (forlæns og baglæns), men på trods af de optimistiske svenske hastighedsangivelser lykkedes det aldrig at præstere mere end henholdsvis 45 km/t (forlæns) og 35 km/t (baglæns), hvilket måske havde en vis sammenhæng, med at den danske version af vogne, havde en mervægt på 2½ ton i forhold til den oprindelige standart udgave. Prisen for vognen var relativ høj 60.000 kr. og stod ikke i forhold til dens feltmæssige egenskaber, som ikke var stort bedre end de gamle hjemmelavede FP 1-3, bl.a. på grund af vognes ringe frihøjde. Vognen døbtes FP 6 eller PV 34. Fra 1939 blev FP 6 kun anvendt som uddannelseskøretøj og de mellemliggende år havde vist, at det ikke var en vogn som denne, man havde forestillet sig som standardvogn i den danske hær.

.Landsverk 180/M36

Tilbage i 1934 stod det imidlertid klart for Hærens Tekniske Korps, at Landsverk 185 eller FP 6 var en fejltagelse og ingeniør P. Feddersen fra Hærens Tekniske Korps havde været i Sverige for, at se på Landsverks nyeste projekt en Landsverk 180/ M36. Det blev besluttet, selv i videst mulig udstrækning, at konstruere en ny panservogn, eventuelt i samarbejde med Landsverk-b. I foråret 1935 havde +iHærens Tekniske Korps indhentet tilbud på leverancer af panservognschassisér fra 20 fabrikker verden over. Udfaldet af denne sondering blev, at Hærens Tekniske Korps tog kontakt til Landsverk AB om levering af 2 stk. Landsverk 180 / M 36 baceret på det tyske Büssing- chassis til en stk. pris på 100.000 kr.. De to vogne FP 7 og FP 8 blev leveret i foråret 1936 og var hærens første virkelige moderne panservogn..Landsverk 180 / M36 var udstyret med Røgudviklingsapparat til sløring af køretøjets bevægelser. Apparatet blev betjent fra førersædet og bestod på traditionel vis af 2 beholdere med Solarolie, der gennem en rørledning kunne føres ned i udstødningssystemet og herved bringes til hurtig fordampning.. Der var generel stor tilfredshed med køretøjs typen, men alligevel forsatte Hærens Tekniske Korps sine sondringer efter en lavere, billigere og 4 hjulet panservogn til fremtidig anvendelse i Hæren.

....Lynx / M39

Efter diverse sondringer mellem udenlandsk fremstillede panservogne, og med stor interesse for den tyske Alvis-Straussler, valget Hæres Tekniske Korps endnu engang, at foretage en studierejse til Sverige hvor Landsverk AB ville forevise deres sidst nye model, Lynx M 39. Resultatet af rejsen blev, at Hærens Tekniske Korps anbefalede indkøb af én Lynx til forsøg. Lynxén var det hidtil dyreste køretøj, indkøbt til den danske hær, nemlig 125.000,- kr. / stk. men var samtidig det absolut bedste 4 hjulede køretøj man havde set.. Ansøgningen til Krigsministeriet gik uden større besvær igennem i december 1938 og man fik ikke blot én men 3 vogne.
I marts 1939 skete noget ganske usædvanligt for Hærens panserhistorie, idet man for første gang sporede en vis nervøsitet i generalkommandoens skrivelser, f.eks. i skrivelse af 8/3 1939 til Hærens Tekniske Korps, hvor man gør opmærksom på, at det faktisk haster med hærens panserindkøb.
Den 1 april 1939, 3 uger før den første Lynx overhovedet blev leveret, besluttede man så at købe yderligere 9 stk. Lynx, et ganske uhørt skridt, set i relation til tidligere praksis. Den 24. april blev vogn nr.1 (FP 9) leveret og de to andre vogne fulgte henholdsvis 15/5 og 30/5 .
I dagene 9.- 11. maj 1939 forhandlede vort ”panserteam” Hansen og Feddersen og Andersen-Høyer sig til rette om leverance af de næste 9 Lynx og endelig forhandlede man på basis af et svensk tilbud, i februar 1940 frem til, en aftale om levering af yderligere 6 vogne.
Inden Danmarks nye standardpanservogne, ud over FP 9-11 nåede at blive leveret, meddelte Landsverk AB den 30. august 1940, at den svenske regering,på grund af tysk besættelse af Danmark ,havde beslaglagt alle de 15 bestilte vogne, hvorfor købsaftalen måtte annulleres. Den 28. februar 1941 accepterede Krigsministeriet officielt annulleringen og krævede det indbetalte forskud på 860.000 SEK + renter 52.769,60 SEK tilbagebetalt eller konverteret til varer, f.eks. stålleverancer til Orlogsværftet….. Danmark fik en check!!!

     O. Bak Webdesign