www.tekno-vilmer.dk    Velkommen og god fornøjelse Ole Andreasen    E-mail: info@tekno-vilmer.dk      
<<< Til forsiden












GRADUERING !!
Lidt om graduering. Blandt samlere graduerer man ting og modelbiler efter hvilkes stand de er i. Indenfor modelbiler følges den internationale graduering ved enhver prissætning!!

MINT.... ...............(M).............> Bilen er som fabriksny!
VERY GOOD...... (VG)............> Meget få ridser!
GOOD.................. ( G).............> Almindelig brugt med brugsspor!
FAIR...................... (F).............> Godt brugt evt. med få mangler!
POOR.....................(P).............> Restaureringsobjekt!
RESTORED......... (R).............> Restaureret / Renoveret bil!

Desværre er der af og til personer på bla. QXL, eBay der ikke respekter disse simple regler,
til skade for alle. Disse profitskabende personer har ingen interesse i Tekno eller Vilmer
som samleobjekter, kun pengene er deres drivkraft.
SÅ PAS PÅ DERUDE !!


ZINKPEST!!
Zinkdele angribes under tiden af oxyd- og karbonatdannelse, hvilket nedbryder (æder) bilen, hvis man ikke konserverer i tide!
Dette kaldes også Zinkpest, og skal endog være smitsomt, IKKE FOR DIG, men for andre zink- biler.

REPARATION: (konservering). Stop Zinkpest!
Brug lidt 4 pct. Svovlsyre. Du kan pensle skaden og de nærmeste omgivelser forsigtigt med dette. HUSK: Brug handsker og briller
Lad det virke i ca.7-15 minutter.
Herefter børstes delene rene med en gammel tandbørste under rindende, koldt vand.
Lad delene ligge i lidt koldt vand til udvanding ca.15-30 min, hvorefter delene tørres(klud / hårtørrer).
Når delene er helt tørre, kan du evt.udbedre skaden med lidt Loddetin eller spatelmasse (auto) slibe og male eller du kan købe Zaponlak /eller metallak og pensle på skaden.
HUSK: Hvis du sælger bilen, bør du oplyse køber om reparationen!
Se billeder 1 og 2 ( Før og efter)


AFRENSNING af biler eller dele af biler.:
En hel del biler er i årenes løb blevet overmalet, enten fordi de med tiden var blevet skrammet eller også fordi bilerne blot skulle males i den lokale vognmands firmafarver?
Ofte, er den maling der er anvendt, en almindelig hobbymaling, hvilket er forholdsvis let at fjerne, men også en sjat "cykelmaling" blev anvendt, og dette kræver en lidt længere behandlings tid og evt. metode.
At fjerne malingen gør IKKE din bil ny, men hvis bilen har været din egen (i drengeårene), så er det måske alligevel et forsøg værd !!
Du kan følge processen i billeder, nederst på denne side.


DEN FORSIGTIGE METODE! (Hvis bilen er overmalet)
Hele bilen (samlet) kan afrenses med et tykt lag brun sæbe!
Når bilen er indsmurt, pakkes den ind i en plasticpose i ca. 2-12>timer. Derefter tager du bilen ud og kontrollere hvor meget af malingen der er opløst (Tag altid et lag af gangen) afvask i varmt vand.
Denne behandling kan gentages, men pas på, for pludselig er du inde i den originale lak.
Du kan også med forsigtighed prøve med lidt Lakrens (auto), efter første afrensning.
Hvis ovennævnte ikke lykkedes, er løsningen måske, at adskille bilen og efterfølgende afrense
alle delene totalt!

DEN BRUTALE METODE!
BEMÆRK: Alt, med RØD er ´ADVARSLER!
Den hurtigste og bedste måde er, at købe lidt Kaustisk Soda.
Tag et "sylteglas" (eks. rødbedeglas) fyld det 4/5 med varmt vand fra hanen (ikke kogende).
Derefter fylder du lidt (en håndfuld) kaustisk soda i glasset. Husk: At anvende gummihandsker. og evt. briller. Brug en "pind" (aldrig plastic eller blik) til omrøring i glasset. Husk: Ikke indånde dampene. Hold hovedet væk fra glasset.
Når du omrører, vil vandet og glasset blive varm,(meget varmt)så husk, at stille glasset et sted, hvor det ikke ødelægger underlaget. Derefter tager du delene og anbringer dem i glasset, så delene er dækket eller du kan på et tidspunkt, vende delene! Læg låget løst ovenpå glasset og dæk evt. glasset med en klud(så dampene bliver i glasset/kluden).
Efter ca. 15-30 min. er al maling væk. Afvask delene i rindende vand. Tør delene f.eks med en hårtørrer! Efter tøringen vil delene ofte være belagt med en tynd, fin mat hinde Dette matte lag, skal fjernes inden lakering, idet lakken ellers senere kan "boble op". . Du kan fjerne det matte lag med en roterende, fin stålbørste (f.eks. Proxxon e.lign.) eller evt. med en fin tændrørsbørste!

BEMÆRK :Vinduer, dæk eller andet ikke metal. må IKKE komme ned i glasset. SÅ ER DELENE HELT VÆK!

LAKERING !!! Kan jeg male eller lakere mine Teknobiler?
Ja, selvfølgelig kan du male dine Teknobiler blot du husker, at en nylakeret Teknobil ikke længere er "ægte" men en renoveret Teknobil og du bør altid husk, at informere en evt. køber, hvis du sælger bilen!
Der er flere anvendelige metoder. Bedste resultat opnår du ved, at anvende en sprøjtepistol, men det kræver en vis øvelse og erfaring! Du kan i stedet anvende autolak på sprayflaske og overholder du brugervejledningen på sprayflasken, kan resultatet blive enddog meget fint.
Du kan købe Auto spraymaling fra firmaet MOTIP (er super god) i flere forretninger, såsom XL og T-Hansen m.fl. MOTIP findes dog i flere hundrede farvenuancer, men de fleste forretningerne har et farve index (farveprøver) til bestemmelse af farven!
Jeg har et komplet Color index og hjælper dig gerne!

OPRETNING !!! Kan jeg oprette de gamle kofangere, bøjede skærme eller skæve vanger?
Almindeligvis vil en kofanger, en skærm eller en vange o.lign. knække hvis du forsøger at rette eller tvinge, disse på plads igen. Du kan ved hjælp af en varmluftpistol (varmer fra 65-800 gader) opvarme emnet, indtil dette bliver ”plastisk” og derefter forsigtigt rette emnet, uden at det knækker.

POLERING af RUDER !!! Hvordan polerer jeg en bilrude med ridser?
Ved kraftige ridser, er eneste løsningen måske helt at udskifte ruden, men ganske mange modelbiler, har ikke udskiftelig ruder, så her kan eneste løsningen være, at polere ridserne væk.
Dette er muligt!
Anvend lidt pudsemiddel f.eks. tandpasta eller evt. "Slipol". Anbring dette på en fingerspids og gnid på ruden med fingeren i vandrette bevægelser. Ved lidt kraftigere ridser, kan du anvende en vatpind.
Gnid indtil ridserne er fjernet! Det kræver tålmodighed, men det er muligt!
Se billedeserien nederst på denne side!

BILVASK !!! Kan jeg vaske og polere en modelbil?
Biler i gradueringsstand Mint eller Very good skal ikke vaskes eller poleret, idet de derved vil tabe i værdi men, selvfølgelig kan modelbiler vaskes, blot du overholder følgende:
Bilerne vaskes (skånsomt) med lunken vand og du kan endda tillade dig, at anvende lidt sæbe!
Du må kun anvende sæbespåner eller evt. almindelig ufarvet håndsæbe, aldrig brun sæbe eller sulfo sæbe! Efter vask skal du straks sørge for, at tørre bilerne grundigt, både "ude og inde"!
Dette gøres mest effektivt med en hårtørrer!
Hold hårtørreren i bevægelse, så ruder og decals ikke får for meget varme. Stil bilen på en radiator et par timer, så du er helt sikker på, at al fugtighed kommer ud af bilen.Derefter kan du polere og pudse med alm. bilvoks (aldrig lakforsegler)!
Bemærk: Enkelte Teknobiler er forsynet med "papirdecals"! Disse bør ikke vaskes!!

OLIE !!! Kan jeg smøre mine biler?
Olie på modelbiler er ingen optimal løsning, idet olien samler støv og fugt og olien vil med tiden blive sort, med afsmitning til følge!
Skal du absolut smøre en aksel eller to, bør dette gøres med forsigtighed. Det er svært at dosere, så anvend aldrig ”smørekanden” men tag en lille hobbypensel og pensel lidt mellem hjulfælg og undervogn.
Anvend aldrig smøreolie o.lign! Brug i stedet syrefri olie som f.eks. hydraulikolie eller siliconefedt.
ADVARSEL! Ganske mange Teknobiler er forsynet med bladfjedre, fjederstål eller fjedre af
piano tråd
! Disse fjedre er monteret på indersiden af bundpladen. Forsøg aldrig at smøre disse ved, at spraye WD-40 ind gennem f.eks. skærmåbningerne, dels er det helt umuligt at dosere og
denne olie kan, på kort tid gøre ruderne gule og matte!

DÆK: !!! Kan jeg rengøre, pleje og ”genoplive” dækkene på modelbiler ?
Du kan selvfølgelig pynte på dækkene akkurat som den lokale bilsælger, der ønsker at sminke bilen før salg og her bruge det gamle trick, med at aftørre dækkene med hydraulikolie, men for en modelbil, er dette ikke optimalt, idet dækkene senere vil smitte af, hvis der ”køres på dugen” Det bedste middel til rengøring, opfriskning og blødgøringer er Glycerin, der kan købes hos Matas!
Hæld lidt Glycerin op i et glas og anbring dækkene i Glycerinen. Efter få timer er dækkene helt rene, pæne og til dels også blødere!

HJULKAPSLER !!! Kan jeg renovere de rustne hjulkapsler ?
På de fleste af Teknos biler, kan du med forsigtighed aftage hjulkapslerne med en skarp skalpel!
Rusten slibes af med meget fint sandpapir (lak slibepapir korn 320) hvorefter kapslen kan sprøjtes med Brilliant Silver, der giver et resultat a la forkromning. Du kan køber denne spray i byggemarkederne ( Navn: Plasti-Kote, Type: Brilliant Metallic ,Nr: 161-Silver)

PATINERING !!!
Når du reparere en bil, er det selvfølgelig at foretrække, at du bruger nye originale eller brugte originale dele til reparationen, men der findes i dag rigtig mange nyproducerede reservedele. Fælles for disse er dog, at de ofte skinner som sølv! - Hvis du anbringer disse dele i Eddikesyre vil de efter få minutter blive mørke. Jo længere tid i eddikesyren, jo mørkere!
Endnu engang: Husk >Hvis du sælger bilen, bør du oplyse køber om reparationen<!




Klik på et billede, hvis du vil se det i stor format.



Billede No 1
ZINKPEST

BILLEDE No 2
EFTER REPERATION













12. Pak ind og vent.

13. Resultatet efter 6 timers
behandling i alt.

14 4. behandling:
Behandlingen gentages!

15. 4. behandling
Der ventes !!


17. 5. behandling :
Pak ind og vent !



20. SLUTRESULTATET ??
Det kan nu besluttes, om bilen skal forblive som oprindelig eller om den skal yderligere renoveres!!



2. Anvende lidt tandpasta eller Slipol!


4. Anvend evt. en vatpind!

     O. Bak Webdesign