<<< Til forsiden
|
Brdr. Petersen - B.P. Legetøj
Forord!
BP Legetøj startede 1945 produktionen af legetøj i Fredericia. Bag firmaet stod de tre brødre Svend Åge - Thorkild - og Christian Petersen, men allerede i slutningen af 50érne var det slut med legetøjsproduktionen og efter kun 13 år ændres firmaet til produktion af benzintanke til knallerter og petroleumsbrændere til opvarmning. På dette tidspunkt, i slutningen af 50´erne var der ikke længere, de helt store penge i legetøjsbiler. Konkurrencen blev meget hård- især fra Tekno og Vilmer! "Alle børn var vilde med Tekno og Vilmerbiler" og det krævede stor kapital, at købe nye maskiner og lave forme til nye modeller- og firmaet havde ikke denne kapital! Firmaet solgte forme og støbemaskiner til et ”beskyttet værksted” i Odense, der havde planer om at, fortsætte produktionen! Men projektet lykkedes aldrig og mon ikke alt, i dag er gået tabt?
Historie:
Svend Åge havde altid arbejdet med metal, gennem sit arbejde som gørtler hos Voss! Han eksperimenterede med forskellige former for legetøj. Han syntes ikke rigtig, at der fandtes noget legetøj i metal og nærmest for sjov lavede han i hånden en forholdsvis primitiv bilmodel, en personvogn af mærket DKW. Han fik afsat bilen hos Fru Holm i legetøjsforretningen´>1000 Ting< i Gothersgade i Fredericia, hvor den senere kunne købes for 2,- kr. Bilen blev en kæmpe succes og dermed var grundlaget lagt for, at starte af egen produktion.
Følgende uddrag er fra artikel skrevet af: Poul Bech, Fredericia Dagblad: Interview med Svend Åge Hanghøj Petersen
Citat! To af mine brødre, der arbejdede i København, Thorkild og Christian, flyttede tilbage til Fredericia. Vi ejede to motorcykler og en motorbåd og det hele blev solgt for at skaffe den nødvendig startkapital, fortæller Svend Aage Hanghøj Petersen. I efteråret 1946 flyttede vi til andre lokaler i Kirkestræde 16 og her blev produktionen af DKW bilerne sat på samlebånd og i en forbedret udgave. Jeg mener at der blev sendt omkring 70.000 biler på markedet, af denne type! Vi indkøbet senere tre sprøjtestøbemaskiner samt værktøj og en ny model blev lanceret, mens DKWén blev droppet. Den nye model var en Ford V8. Den blev en endnu større succes og vi producerede nu udelukkende denne Ford V8 i det næste år, som eneste model! Pengene kom hurtigt hjem, og Ford V8 blev B.Ps. populæreste model. Bilen blev, i det første år fremstillet i et antal af 3000 om ugen og den samlede produktion nærmede sig formentlig 400.000. Bilen blev solgt, over det meste af landet for 3,75 kr. Ford V8 blev fremstillet i mange farver, men med rød som den dominerende. ´ I firmaet havde vi en ret effektiv måde til, at finde frem til de populæreste farver! Kvarterets børn blev ved passende lejligheder inviteret ind på fabrikken. De blev budt på is og fik så lov, at tage den bil de bedst kunne lide farven på med hjem. Som regel var det de røde farver der blev foretrukket og fabrikken satte, så tempoet op på de røde modeller. Vi blev alle dygtigere og dygtigere og nye modeller blev med halve års mellemrum sendt på markedet. Det tog os lang tid, at udvikle en ny model. Der skulle først udformes en grundmodel i træ og derefter i ler. Når modellen havde sin endelige udformning skulle der bestilles værktøj og forme. Der kunne nemt gå seks- til syv måneder, før vi var klar til en ny produktion Citat slut!
Der findes i dag ikke nogen samlet oversigt over hvad B.P. har fremstillet af modeller, men tallet ligger på ca. 12- 15, til gengæld kom modellerne i store ”oplag” og i forholdsvis mange variationer. Udførelsen var til sidst helt i topklasse og modellerne kunne udmærke måle sig med kvaliteten på Tekno og Vilmers tidligste produktioner, selv om B.P. ikke tog størrelsesforholdet så alvorligt. De enkelte modeller havde ikke det rigtige indbyrdes størrelsesforhold. Størrelsesforholdet hos B.P. svingede mellem 1:50 og 1:30. Legetøjet blev solgt i farvestrålende æsker, der blev produceret hos det lokale Fredericia firma: ALPAP. Navnet Brdr. Petersen eller B.P. blev snart så kendt at olieselskabet af samme navn, blev opmærksom og indledte et samarbejde med firmaet og snart kunne man, i legetøjsforretningerne landet over, købe biler, der var forsynet med olieselskabets mærke. BP Benzin fik produceret en tankbil, en benzinstander og en lastbil der transporterede 10 gasflasker der var lavet af træ.
Shell blev hurtig interesseret og der blev indgået en lignende aftale om produktion! Brdr. Petersen fik aldrig penge for at reklamere for de to selskaber, men fik i stedet betalt de transfers/ decals, der blev anvendt til produktionen. Sideløbende med denne produktion fortsatte Brdr. Petersen deres produktion af de i dag meget eftertragtede knallert og motorcykler. Sortimentet indehold en NSU Quickly knallert, samt motorcyklerne Nimbus og Ariel som solocykel eller med enten person sidevogn eller "ladvogn"! Brdr. Petersen huskes også for sin landbrugsserie, en traktor af mærket: Massey Harris med en række redskaber, der kunne tilkobles traktoren. Blandt disse redskaber kan nævnes en to hjulet vogn, Gødningsspreder,Plov, Harve og Såmaskine og Selvbinder!
Sideløbende med bil - & traktormodellerne, blev der også tid til andre ting. Man producerede således, også et ukendt antal flyvemaskiner på bestilling. Det var en slags fantasimodeller efter inspiration fra tegneserien ”jens lyn”der blev læste af datidens friske drenge! Brdr. Petersen modtog også bestilling på 10.000 dukkehoveder i metal i to størrelser til Algrema i Nordjylland, men de kom aldrig i produktion? Der er dog fremkommet enkelte i den senere tid, efterfragtede effekter for B.P. samlere! Også et puslespil, forsøgte firmaet at lancere, men det blev dog ingen succes. I slutningen af 50érne var det slut med legetøjsproduktionen efter en totalproduktion på omkring 700.000 stk. legetøj, solgt og leveret til det danske marked! Brdr. Petersen omlagde produktionen for efterfølgende at koncentrerede sig om andre og mere rentable arbejdsopgaver!
Firmaet flyttet til nye lokaler i Dahl Rasmussens Avlsbrugergård på 6. Julivej 5 i Fredericia hvor man som underleverandør til knallertfabrikken Diesella i Kolding starter en produktion af benzintanke! I første omgang, de flade tanke der var monteret på bagagebæreret og i en senere produktion, den ovale tank, der var monteret over kranken på knallerten! Firmaet fik som start, en ordre på 10.000 tanke á 25,- kr. pr. stk. og resultatet af arbejdet var så godt at firmaet efterfølgende blev Diesellas faset leverandør af benzintanke. Brdr. Petersen udvidede arbejdsstyrken til 10- 12 medarbejdere, der svejsede tanke fra morgen til aften og på et tidspunkt lavede de også tanke til SCOog andre knallertfabrikker frem til slutningen af 60érne, hvor knallertepoken var ved at rinde ud. Firmaet magtede ikke længere at finde nye markeder. Christian og Svend Åge stoppede i firmaet omkring 1965, da de begge fik tilbud om et godt job hos COHR Sølvvarefabrik.
Hele produktionsapparatet blev solgt til metalstøber Poul Christensen, der i nogle år fortsatte en metalproduktion på Vestfyn.
Komplet liste over BP produkter: Ford V8 Personbil DKW Lastvogn, Sættevogn samt en åben sættevogn med gasflasker af træ Tankvogn, Sættevogn, begge med Shell og BP logo Benzinstander Jens Lyn fly Helikopter Metalfigurer: Frihedskæmper, Montgomery samt Kong Chr. X Racerbil (Cigarformet) Dukke strygejern Dukkehoveder Nimbus solo, sidevogn, og som ladvogn Ariel solo, sidevogn, og som ladvogn NSU Quickly knallert Massy Harris traktor Tilbehør til traktor: Selvbinder, Tallerkenharve, Vogn, Plov, Såmaskine, Gødningssoreder Benzinstation af træ.
Redigeret og skrevet af : Ole Andreasen
|